i iTOOLS er vi meget stolte af, at Det Lokale Beskæftigelsesforum i Odder har udvalgt os som "Årets Rummelige Arbejdsplads" i Odder Kommune.
Prisen blev overrakt ved en reception hos iTOOLS den 19. marts.
Linda Ann Wienand, som er formand for Det Lokale Beskæftigelsesforum sagde blandt andet:
"Medarbejdere og ledelse er sammen om at skabe en god arbejdsplads - også for dem på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor var vi i Det Lokale besæftigelsesforum ikke i tvivl om, at iTOOLS skolle have dette års pris"
Det er Jobcenteret i Odder, der har indstillet iTOOLS til prisen - i indstillingen står det bl.a.
iTOOLS er en vigtig virksomhed i Odder Kommune, ford de over for andre virksomheder og borgerne viser, at man godt kan få en plads på arbejdsmarkedet, selvom man har en nedsat arbejdsevne,. Det er den slags virksomheder, vi i Odder Kommune har så meget brug for, nu hvor vi skal have flere borgere med udfordringer ud på det ordinære arbejdsmarked.
Med prisen fulgte en check på 15.000 kr, som med direktør Ulrik Bruhns ord skal bruges på "tid" - tid med og til hinanden som kolleger.